2 uger henne – man kan stadig intet se, men det er helt normalt. Se nedenstående uddrag af artiklen ‘Drægtighed hos hunde’ af Helle Høtoft Houmøller på www.netdyredoktor.dk.

Hele artiklen kan læses her: https://www.netdyredoktor.dk/hund/tema/def/draegtighed-hos-hund/

1.+ 2. + 3. uge:

Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen, hvor celledelingen starter.

Efter ca. 8 – 12 dage består fosteret af 16 celler, også kaldet morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen.

I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteranlægget er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervægen, men flyder frit omkring.

Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17 – 22 dage, er fosteranlæggene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Fosteranlæget er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for og bagben .